Flere af jer har efterspurgt en nem mulighed for at registrere ferie og sygdom på medarbejderne. For at imødekomme jeres ønsker introducerer vi nu version 1 af fraværskaldeneren. Her giver vi et samlet overblik over fravær samtidig med at vi gør plads til, at der i fremtiden kan indbygges flere nyttige funktioner.
Du kan nemt oprette ferie eller sygefravær på dine medarbejdere i kalenderen. Alt du behøver at gøre, er at navigere til kalenderen i øverste venstre hjørne af skærmen. Her kan du efterfølgende klikke på en dag og derefter vælge fraværstype, perioden og medarbejderen.
Når du indtaster fravær på en medarbejder vises dette i vagtplanen og på din side for tidsregistrering.
For at se medarbejdernes fravær i vagtplanen skal du blot klikke på deres profilbillede i medarbejderlisten i venstre side af skærmen.
Under tidsregistrering vises fraværet kun, hvis det overlapper med en eksisterende vagt.
Hvis det sker, at planlagte vagter er i konflikt med en medarbejders ferie, vil de blive fremhævet på vagtplan-og tidsregistreringssiderne. Vagterne vil blive fremhævet med en grøn baggrund og et palmetræ i tilfælde af ferie, og med en orange baggrund og en 'syg' emoji i tilfælde af sygdom.
Som altid afhænger kommende opdateringer af den feedback vi modtager fra jer, der anvender Workfeed. Dog er vores indledende tanker at tilføje en oversigt over, hvor mange fraværsdage medarbejdere har haft i en given periode.
Desuden vil vi også gøre det muligt, at man kan oprette sine egne fraværstyper såsom barsel, afspadsering osv.
Sidst men ikke mindst ser vi fremtiden for kalenderen bevæge sig i retning af også at kunne rumme begivenheder. På den måde kan du nemt indkalde personalet til p-møder, personalefester og alt det ind i mellem.
Har du feedback til de kommende versioner, så tøv ikke med at kontakte os.
Copyright © 2024 Workfeed ApS