Tilbage til stempeluret.
Når den nye tidsregistreringslov forventes at træde i kraft den 1. juli 2024, skal vi alle til at stemple ind og ud fra vores arbejde. Der er dog nogle få mennesker, der ikke bliver pålagt det nye krav. Nemlig de såkaldte "Selvtilrettelæggere". Hvem er de, og er det noget, du kan kalde dig selv?
Inden længe forhandles lovforslaget om pligten til tidsregistrering i Folketinget. Loven forventes at blive gennemført, da EU gennem et direktiv har pålagt alle medlemslande at indføre loven. Vi i Workfeed er splittet omkring den nye lov. På den ene side betyder det formentlig flere kunder, da vi udbyder et nemt og billigt vagtplanlægnings- og tidsregistreringssystem. På den anden side er vi dybt modstandere af den administrative byrde, der bliver påtvunget samtlige lønmodtagere.
Der findes dog enkelte personer, der ikke behøver at registrere deres egen tid. De såkaldte "selvtilrettelæggere". Men er det noget, man bare kan kalde sig, eller er der klare krav til det? Josefine Lyngsø fra USA Denmark Law Advokat har hjulpet os med at få afklaret dette.
Undtagelse fra reglen.
Hun fortæller, at det fremgår af lovforslaget, at loven ikke finder anvendelse hos medarbejdere, hvis arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kan måles eller fastsættes på forhånd, eller når lønmodtagerne selv kan fastsætte den. Dette omfatter medarbejdere, der kan træffe selvstændige beslutninger eller som har ledelsesmæssige funktioner.
Undtagelsen finder udelukkende anvendelse, hvis arbejdstiden enten er fuldstændig selvtilrettelagt eller slet ikke kan fastlægges på forhånd. Hvorvidt en medarbejder kan karakteriseres som selvtilrettelægger, beror på en konkret vurdering af den enkelte medarbejder, og det skal fremgå tydeligt i ansættelseskontrakten eller et tillæg hertil, såfremt medarbejderen er undtaget.
Selvtilrettelæggere forklarede.
Hvad der præcist defineres som selvtilrettelægger, og hvilke krav der bliver stillet, bliver vi forhåbentligt klogere på den 18. januar, når Folketinget forhandler igen. Der findes dog retspraksis fra EU-domstolen, hvorfra man kan udlede:
● En konkret vurdering af udtagne medarbejdere er påkrævet.
● Det forventes, at det kun gælder for medarbejdere, hvis arbejdstid enten skal være fuldstændig selvtilrettelagt eller slet ikke kan fastlægges på forhånd.
● Undtagelsen finder derfor ikke anvendelse på medarbejdere, hvis arbejdstid kun delvist ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller kun delvist kan fastlægges af medarbejderen selv.
● Hvis man udfører sit arbejde inden for rammer, såsom at være tilgængelig for kunder eller lignende i et bestemt tidsrum, så er man ikke selvtilrettelæggende.
● Det må endeligt konkluderes, at undtagelsen skal fortolkes snævert, og den er mere begrænset, end det indtryk man får, når man først læser den. Ligesom man skal være varsom med at være kreativ.
Det forventes at være relativt få mennesker, der er undtaget fra pligten til at tidsregistrere. EU-Kommissionen har angivet følgende overordnede stillingstyper, der vil blive undtaget af kravet:
● Visse højtstående ledere
● Visse eksperter
● Erfarne advokater i et ansættelsesforhold
● Akademikere
Konklusion.
Alt i alt må vi desværre forvente, at der er meget få mennesker, der kan slippe for at registrere deres arbejdstid i hverdagen. Vi har mange kunder, der bruger vores
stempelur funktion, som giver fint mening for timelønnede, dem, der fakturerer timer til deres egne kunder, og dem, der holder styr på afspadsering, flextid m.m. Men at trække denne pligt ned over hovedet på alle dem, der ingen værdi eller mening finder i at skulle overvåge deres tid og have en ny administrativ byrde, giver ingen mening i vores verden. Vi kan kun håbe på, at dem, der vælger
Workfeed for at overholde det nye krav, finder nogle andre funktioner, der kan gøre deres hverdag lettere.
Jimmy Engelbrecht Sørensen
Medejer af Workfeed
