Workfeed rejser tocifret millionbeløb i ny seedrunde.

Workfeed, tidligere kendt som Relion, har rejst et tocifret millionbeløb i en seed runde med David Heinemeier Hansson (Basecamp) og Heini Zachariassen (Vivino). David indtræder også i virksomhedens bestyrelse, der nu er klar til at tage forretningen til det næste niveau.
 
Har du travlt? Her er en hurtig oversigt.

- Workfeed, tidligere Relion, har hentet tocifret millionbeløb tocifret millionbeløb i seed-runde ledt af Heini Zachariassen (Vivino) og David Heinemeier Hansson (Basecamp)

- Workfeed opruster bestyrelsen med den anerkendte tech-investor David Heinemeier Hansson og er nu klar til at tage virksomheden til nye højder


Århus, maj 2022 - Den danske tech-virksomhed Workfeed stræber efter at blive det globale go-to vagtplanssystem for SMV’er. For at opretholde den stejle vækstkurve og de ambitiøse mål hiver virksomheden derfor en række erfarne profiler med på vækstrejsen.

“Vi har en klar mission: Alle disse virksomheder skal have adgang til et brugervenligt vagtplanssystem, der gør det muligt for medarbejdere og ledere at trives i og uden for arbejdet,” siger Rasmus Skovdal, CEO hos Workfeed, om virksomhedens motivation.

Siden 2020 har virksomheden formået at tredoble omsætningen. Med ekstra kræfter ombord sætter Workfeed yderligere fart på vækstrejsen og øger sin tilstedeværelse både i Danmark og på nye markeder - herunder Sverige, Finland, Tyskland og Holland.

"At have erfarne iværksættere som David Heinemeier Hansson og Heini Zachariassen ved vores side er det muligt for os at ekspandere og drage fordel af deres erfaring i det stærkt konkurrenceprægede SaaS-område," understreger Rasmus Skovdal.

Eftertragtet på den internationale tech-scene
David Heinemeier Hansson har tidligere stået i spidsen for internationale succeser som projektstyringsværktøjet Basecamp, som bl.a. har Jeff Bezos i ejerkredsen. Han har derfor den helt rigtige know-how og erfaring, som Workfeed får brug for, når de skal ekspandere til nye markeder og udvikle deres produkt.

“Workfeed’s produkt er af denne tidsalder i modsætning til mange af de gamle konkurrenter i branchen, og det slår tydeligt igennem. Det hverken ligner eller føles som et “enterprise” produkt, men som et værktøj af samme kaliber som det bedste vi finder til den moderne forbruger i dag. Der er en unik mulighed for ar tage et kvantespring, når man starter med et hvidt stykke papir, undgår fejltagelserne og de forældede teknologivalg fra fortiden,” udtaler David Heinemeier Hansson om sin nyeste investering i Workfeed.

En gevinst for SMV’er
Workfeed-appen hjælper i øjeblikket over 400 kunder med sin brugervenlige platform og er vurderet som det bedste planlægningsværktøj i Danmark ifølge Trustpilot. Stifterne mener især, at den seneste succes skyldes de enorme tidsbesparelser og den øgede fleksibilitet, som Workfeed kan give de mange brancher, der lider under trange vilkår efter nedlukninger og tilbagebetalinger:

“Næsten 80% af SMV’er med timeansatte anvender i dag Excel eller papir til vagtplanlægning, til stor frustration for især medarbejderne. Vores data og erfaring fortæller os, at tilfredshed og fleksibilitet er blandt hovedårsagerne til, at medarbejdere bliver i det samme job. Det kan Workfeed hjælpe med at indfri,” siger Kristian Emil Larsen, CCO hos Workfeed, og fortsætter: "98 % af de virksomheder, der bruger Workfeed, oplever øget medarbejdertilfredshed - og det skyldes i høj grad den fleksibilitet, vi skaber."

David Heinemeier Hansson trådte officielt ind i Workfeeds bestyrelse i april 2022, som også tæller Werner Valeur. I løbet af i år vil de hjælpe Workfeed med deres vækstambitioner og ekspansion til nye markeder.

“Workfeed er en darling-investering, hvor alt de gør, er "by the book". Derfor kan man også tiltrække de bedste investorer og skabe en konstant, flot vækst måned efter måned. Det kommer derfor heller ikke som en overraskelse, at både David Heinemeier og Heini Zachariassen også har investeret,” afslutter investor og stifter af Wolfpack, Werner Valeur.

Om Workfeed
Workfeed blev stiftet i 2017 af af Rasmus Skovdal, CEO, Jimmy Engelbrecht Sørensen, CFO og Kristian Emil Larsen, CCO, og er på nuværende tidspunkt aktiv i både Danmark og Sverige. Virksomheden har på nuværende tidspunkt over 5 mio. Registrerede timer platformen.

I pressen
FinansDansk techvirksomhed henter tocifret millionbeløb 

Computerworld: Silicon Valley-profiler klar med millioner til aarhusiansk it-virksomhed

ITwatch: Danske techiværksættere får tocifret millioninvestering

Kom i gang i dag.

Slut dig til mere end 400+ kunder, der allerede bruger Workfeed til at få mere tid, bedre overblik og gladere medarbejdere.
Prøv Workfeed
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram