Undgå stress på arbejdspladsen

Undgå stress på arbejdspladsen

Stress er et problem på mange arbejdspladser. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvad forårsager stress på arbejdet, og hvad du kan gøre for at undgå, at dine medarbejdere bliver stressede.
1. Juni 2022  • 2 minutters læsetid
I dette indlæg bliver du klogere på, hvad forårsager stress blandt medarbejdere. Du får også 7 gode råd til, hvad du kan gøre for at forebygge stress på arbejdspladsen.

Hvad forårsager stress på arbejdet?

Der er flere forskellige faktorer, som kan have indflydelse på, hvor stressede medarbejderne er på arbejdet. Selvom ubalance mellem arbejde og restituering ofte spiller en væsentlig rolle, når medarbejdere får stress, er det langt fra den eneste faktor, der kan forårsage stressproblemer.

 

De følgende faktorer – også kaldet ‘stressorer’ – kan også påvirke medarbejdernes stressniveau negativt:

  • Urealistiske eller urimelige krav
  • Manglende indflydelse
  • Dårligt arbejdsmiljø
  • Dårlige sociale rammer
  • Manglende struktur i hverdagen

 

Stress påvirker alle forskelligt, og forskellige medarbejdere har forskellige stresstærskler. Derfor er det vigtigt at tage alle faktorerne i betragtning, når du skal forebygge stress på arbejdspladsen.

 

Nedenfor får du vores 7 gode råd til, hvordan du undgår, at stress udvikler sig til et problem i din virksomhed.

7 gode råd til at forebygge stress på arbejdspladsen

1. Forebyg stress ved at sætte dig ind i tilstanden

Stress er en tilstand, som rigtig mange arbejdspladser kommer til at stifte bekendtskab med. Som leder er det derfor vigtigt at sætte dig ind i, hvad stress er, hvorfor tilstanden opstår, og hvad du kan gøre for stressramte medarbejdere.

 

Der er flere ting, du kan gøre for at klæde dig bedre på til at håndtere stress på arbejdspladsen.

 

Du kan eksempelvis:

  • Lære om stress, hvad symptomerne på stress er, og hvordan stress behandles
  • Deltage i et kursus for ledere, der træner dig i stresshåndtering
  • Tale med medarbejderne om, hvordan de opfatter stress, og hvordan de tænker, det skal håndteres

2. Stil rimelige og realistiske krav til medarbejderne

Det er vigtigt, at dine medarbejdere lever op til det, der forventes af dem. Men medarbejderne bliver hurtigt stressede, hvis der ikke er balance mellem de krav, der stilles til dem, og deres muligheder for at opfylde dem.

 

Hvis en medarbejder eksempelvis bliver bedt om at udføre en opgave, som vedkommende hverken har den nødvendige tid eller de rette faglige kompetencer til at løse, kan vedkommende let blive stresset.

 

Sørg derfor for at:

  • Forventningsafstemme, før opgaver påbegyndes
  • Afsætte tid nok til at nå i mål med deadlines og opfordre medarbejdere til at holde fri, når de har fri
  • Uddelegere opgaver på baggrund af medarbejdernes individuelle kompetencer

3. Giv medarbejderne indflydelse på deres arbejde

Det siger sig selv, at lederne på arbejdspladsen har ansvar for, hvordan ressourcer og opgaver skal fordeles. Men medarbejderne bør også have indflydelse på deres hverdag.

 

Alle mennesker arbejder forskelligt, og derfor er det også vigtigt, at medarbejderne har indflydelse på, hvornår og hvordan de løser deres opgaver.

 

Derfor bør du:

  • Lytte til medarbejdernes behov
  • Give plads til, at medarbejdere løser opgaver forskelligt
  • Lade medarbejderne få indflydelse på, hvordan deres hverdag struktureres

4. Hav fokus på kost og motion i hverdagen

Inaktivitet er skyld i en lang række sygdomme i Danmark – og dårligt helbred kan hurtigt påvirke folks stressniveau negativt.

 

Noget af det bedste, du kan gøre for medarbejdernes fysiske helbred på arbejdspladsen, er at fokusere på sund kost og fysisk aktivitet.

 

Du kan eksempelvis:

  • Investere i en sund madordning til medarbejderne
  • Starte en motionsklub – f.eks. en løbeklub – efter arbejde
  • Arrangere aktive firmaarrangementer, så medarbejderne får masser af frisk luft

5. Tag arbejdsmiljøet alvorligt

Arbejdsmiljøet har stor indflydelse på, hvordan medarbejderne har det i hverdagen. Her drejer det sig om det fysiske arbejdsmiljø og alt, der hører med dertil.

 

Dårligt indeklima, støjende omgivelser og uhensigtsmæssig kontorindretning påvirker både medarbejdernes fysiske helbred og deres trivsel i hverdagen, og det er med til at skabe stress.

 

Tag derfor arbejdsmiljøet alvorligt og sørg for:

  • Et indeklima mellem 22 og 25 grader og god mulighed for udluftning
  • Kontormøbler, der kan indstilles til den individuelle medarbejder
  • At opfordre medarbejderne til at skifte stilling, bevæge sig og holde pauser i løbet af dagen

6. Skab trivsel og trygge sociale rammer

Det psykiske arbejdsmiljø er lige så vigtigt som det fysiske. Et arbejdsmiljø med gode sociale rammer er utrolig vigtigt for medarbejdernes trivsel.

 

Omvendt vil en arbejdsplads, hvor kommunikationen blandt ledere og medarbejdere er uklar eller respektløs, eller hvor medarbejderne ikke føler, de kan tale åbent om, hvordan de har det, resultere i et dårligt psykisk arbejdsmiljø – og det er en af de hyppigste årsager til stress på arbejdspladsen.

 

For at skabe trivsel og trygge sociale rammer, er det vigtigt at:

  • Tale åbent om trivsel med både teamet og den enkelte medarbejder
  • Være i løbende dialog med dine medarbejdere, så du kender deres behov, ressourcer og forventninger
  • Kommunikere tydeligt og melde klart ud om virksomhedens politikker omkring stress og trivsel på arbejdspladsen

7. Skab forudsigelighed i hverdagen

Som nævnt i punkt 2, er det vigtigt at give medarbejderne indflydelse på deres arbejde. Dog er det lige så vigtigt som leder at sørge for, at der er en vis struktur i hverdagen.

 

En uforudsigelig hverdag med dårlig planlægning, manglende struktur og uklar kommunikation bliver hurtigt skyld i forvirrede, frustrerede og stressede medarbejdere.

 

Sørg derfor for:

  • Strukturerede arbejdsrutiner og gennemskuelige arbejdsprocesser
  • Brugervenlige og let tilgængelige systemer til skemalægning og anden planlægning
  • Altid at holde medarbejderne opdaterede omkring ændringer i arbejdsplanen

Skab struktur i hverdagen med Workfeed.io

Leder du efter et brugervenligt værktøj til at skabe struktur i hverdagen og bidrage til at undgå stress på arbejdspladsen? Med Workfeed får du hurtigt styr på skemalægningen i virksomheden.

Workfeed gør det nemt for både dig og dine medarbejdere at tage jer af alt fra arbejds- og ferieplanlægning til vagtbytte og registrering af sygefravær. Workfeed giver dig mulighed for altid at holde dine medarbejdere opdaterede omkring ændringer i vagtplaner, og dine ansatte kan altid selv angive i medarbejder-app’en, hvilke dage de er tilgængelige, så du ikke booker nogen på dage, hvor de ikke kan arbejde.

Samtidig strømliner Workfeeds integrationer dine processer i arbejdsdagen. Du kan sende timer til dit lønsystem med blot et enkelt klik, synkronisere din arbejdskalender med din private kalender, så du aldrig går glip af opdateringer, og se din omsætning og lønprocent i realtid. På den måde er det nemt for dig at skabe gennemsigtighed og faste rutiner på arbejdspladsen – og det bidrager til at forebygge stress i en travl hverdag.

Læs mere om Workfeed og se, hvordan du kan sætte struktur på hverdagen i virksomheden her.
Kristian Emil Larsen - Workfeed Author
Kristian Emil Larsen
Co-founder

Du vil måske også synes om...

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram