Den komplette guide til vagtplanlægning.

Vagtplanlægning kan være svært. Hvordan laver man en vagtplan, der sikrer, at arbejdet forløber gnidningsfrit? Læs med i Workfeeds ultimative guide og lær, hvordan du bliver ekspert i vagtplanlægning. Vi vil her prøve at komme rundt om alt, du skal vide, før du lægger en vagtplan - og give tips og tricks til mere effektiv vagtplanlægning.

Vi vil starte med at gennemgå, hvad en vagtplan indeholder. Derefter vil vi forklare, hvorfor det er vigtigt at lave effektive vagtplaner. Afslutningsvis vil vi foreslå et godt digitalt værktøj til at holde styr på planlægningen. På den måde er du klædt godt på til at forstå vagtplanlægningen.
28. Februar 2023  • 7 minutters læsetid

Hvad er vagtplanlægning?

En vagtplan er en oversigt over, hvornår ansatte skal arbejde og hvornår, de har fri. Vagtplaner bruges inden for brancher såsom detail- og serviceindustrien, hvor der er deltidsansatte ansat og hvor der kan være behov for bemanding udenfor normal arbejdstid.

Vagtplanlægning er en essentiel del af at drive forretning, hvor ansatte tager vagter i stedet for at være arbejde efter et fast skema.

Hvorfor skal jeg lære om vagtplanlægning?

Hvis du gerne vil optimere driften af din virksomhed, er du kommet til det rette sted. God vagtplanlægning kan nemlig bidrage til en gnidningsfri drift af virksomheden. 

 

Hvis du er ny i jobbet vil denne guide klæde dig godt på til at lægge vagtplaner fremover. Er du mere erfaren vagtplanlægger, vil du her kunne lære mere om vagtplanlægning og få gode råd til, hvordan arbejdet skal planlægges. 

Hvordan laver man en vagtplan?

Vagtplaner kommer i mange afskygninger. De kan hænge fysiske i en forretning eller være online. De fleste vagtplaner er dog digitaliseret og tilgås gennem websites og apps. Du kan bruge denne liste som en skabelon til, hvordan man laver en vagtplan. 

 

  1. Først skal du vurdere behovet for arbejdskraft. Hvornår er åbningstiderne for din forretning? Er der opgaver der skal klares før og efter, og er der særligt travlt visse tidspunkter? Behovet afgør, hvor mange medarbejdere, du har brug for. 

  2. Planlæg vagternes varighed og fordel de ansatte på de vagter, du har vurderet, der er behov for. Her er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke ansatte, der er til rådighed samt eventuelle helligdage.

  3. Beskriv eventuelt arbejdsopgaver, hvis de ansatte kan have flere funktioner.

  4. Du har nu et udkast til en vagtplan. Nu kan du dele vagtplanen med de ansatte. Gerne i god tid, så de har mulighed for at komme med forslag til ændringer eller bytte vagter internt.

  5. Gør status på, hvordan vagtplanen fungerede. Var der eksempelvis tidspunkter, hvor der var for mange eller for få på arbejde? Brug dine egne overvejelser og eventuel feedback fra de ansatte til at justere vagtplanen.

Der kan være en masse manuelt arbejde i at lave en vagtplan fra bunden. Det vil ofte kræve, at man har styr på Excel eller lignende software. Vagtplanen skal dog ikke blot oprettes, men også vedligeholdes og det skal hele tiden sikres, at der ikke er konflikter i vagtplanen.

Der er et stort manuelt arbejde i at lave en vagtplan fra bunden. Det kan derfor anbefales at vælge planlægningssoftware som Workfeed, der gør vagtplanlægning digitalt og desuden kan bruges til at registrere arbejdstider og forberede løn. Her vil du springe en række af de manuelle skridt over og dermed spare ressourcer.

Tre grunde til at det er vigtigt med effektiv vagtplanlægning.

1. Det sikrer, at der er nok medarbejdere til at udføre arbejdet.

Det kan være en udfordring at lægge en vagtplan for forretninger, hvor efterspørgslen varierer. For butikker, som eksempelvis har ekstra travlt i julemåneden eller for restauranter, der får flere gæster i weekenden end i hverdagene, kan det være svært at estimere, hvor mange medarbejdere der bliver brug for.

Er der rod i vagtplanlægningen på eksempelvis en restaurant, så der dukker alt for få tjenere op på en travl dag, kan det give udfordringer. Det kan gøre, at de fremmødte tjenere skal løbe endnu hurtigere, og du skal bruge tid og ressourcer på at kalde ekstra mandskab ind. I sidste ende kan det betyde mindre tid til at bruge på gæsterne.

managers looking at the computer

2. Effektivt planlagte vagter kan reducere udgifter til overflødig arbejdskraft

Det modsatte er dog også vigtigt at være opmærksom på. Hvis der er flere ansatte på arbejde end der er brug for til at betjene kunderne, bruger du penge på unødvendig arbejdskraft. Det giver øgede udgifter og dermed mindre indtjening til virksomheden.

Hvis du laver en effektiv vagtplan kan du sørge for, at det rette antal medarbejdere er på arbejde. Så går ingen og keder sig, og spildes heller ikke penge på unødig arbejdskraft. Dermed kan du holde udgifterne til lønninger nede.

3. Online vagtplanlægning giver medarbejderne overblik og fleksibilitet

Det er vigtigt for både dig og dine ansatte, at de ved, hvornår de skal på arbejde. Den bedste måde at sørge for, at alle parter har styr på vagtplanen er med et digitalt planlægningsværktøj som Workfeed. I medarbejderappen kan du og dine medarbejdere let se hvornår og hvor længe, de skal på arbejde, så I undgår misforståelser.

En digital vagtplan kan også spare dig en masse ressourcer. I appen kan medarbejderne nemlig selv ønske, hvornår de vil arbejde, og dermed bidrage til at lave vagtplanen. 

Et online vagtplanlægningsværktøj som Workfeed kan bidrage til at mindske udgifter og øge trivsel, fordi du effektivt kan planlægge vagter og kommunikere med dine ansatte. Hvis de ansatte let og fleksibelt kan planlægge deres arbejdsliv, bliver de glade for at gå på arbejde. Det kan føre til lavere medarbejderomsætning og dermed færre udgifter. Win-win.

Hvem er effektiv vagtplanlægning især vigtig for?

Vagtplanlægning er nødvendigt for alle, men især i de brancher, hvor medarbejderne ikke er fastansatte, er det uundværligt. Biografer, restauranter og supermarkeder er eksempler på steder, hvor mange unge har fritidsjob.

Her er det mere udfordrende at lave en vagtplan end for fuldtidsansatte med faste arbejdstider, da de deltidsansatte ofte er under uddannelse eller har en anden primær beskæftigelse.

Flere unge finder også et fritidsjob for at spare op til at rejse, eller prøver flere forskellige jobs af. Det kan derfor være, at de kun arbejder for dig i en kortere periode, hvilket medfører højere medarbejderomsætning, der kan betyde flere udgifter og lavere produktivitet.

Det er altså især vigtigt at lave en effektiv vagtplan, hvis din virksomhed har deltidsansatte, der er overskuelig, fleksibel, og udnytter tiden effektiv. Så kan du holde overblikket, mindske virksomhedens udgifter og øger medarbejdernes morale.

Hvorfor vælge en online løsning til din vagtplanlægning?

I gamle dage blev vagtplaner aftalt mundtligt eller skriftligt. Siden fik arbejdsgivere adgang til redskaber som Excel og email, der kunne digitalisere vagtplanlægningen. Der er dog forbundet en masse manuelt arbejde med at lave en vagtplan fra bunden - fysisk eller digital.

Med et online vagtplansystem som Workfeed kan du planlægge dig til mere tid, færre bekymringer og gladere medarbejdere. Workfeed gør det simpelt at lave en vagtplan, da meget af arbejdet er automatiseret.

Funktioner som automatisk tidsregistrering, vagtbytte, stempelur, og integrationer, gør, at du kan synkronisere medarbejderes timer og lønsatser til lønsystemet. Det kan spare tid og ressourcer, som i sidste ende kan bidrage til sorte tal på bundlinjen.

How to start a restaurant

1. Du sparer tid, som du kan bruge på dine kunder.

Hvis en medarbejder ikke kan møde op, behøver du ikke at bruge tid på at ringe rundt til potentielle afløsere - i appen har du nemlig det fulde overblik over, hvilke af dine ansatte, der er til rådighed.

2. Du får overblik over vagterne.

Et digitalt værktøj giver dig et opdateret overblik over vagtplanen. Du skal altså ikke rode rundt i papirer eller Excel-ark, men kan blot tilgå appen og øjeblikkeligt se, hvem der arbejder hvornår.

3. Reduceret risiko for fejl.

Digitale redskaber som Workfeed kan automatisk holde øje med, at du overholder regler om eksempelvis overarbejde. Du skal altså ikke manuelt tjekke, om en medarbejder har for mange timer registreret - det klarer appen.

4. Bedre kommunikation.

I Workfeed-appen kan du kommunikere direkte med dine medarbejdere. Her kan i aftale tilpasse vagterne eller aftale ferie. Du slipper dermed for mails og opkald til forskellige medarbejdere og kan holde kommunikationen på én platform.

FAQ om vagtplanlægning.

Effektiv vagtplanlægning sikrer, at du altid har det rette antal medarbejdere på arbejde - hverken flere eller færre. Dermed kan du sørge for, at der aldrig er for meget arbejde til for få hænder, og omvendt at der ikke bruges ressourcer på overflødig arbejdskraft.
Det er vigtigt at sikre, at der ikke er konflikter i vagtplanen. Hvis en medarbejder eksempelvis er på ferie, er personen ikke til rådighed til at tage en vagt. Derfor skal vagtplanen indeholde informationer om medarbejdernes rådighed.
Medarbejdere kan internt aftale, at de gerne vil bytte vagter og derefter kommunikere det til dig, så du kan ændre vagtplanen. Det er dog vigtigt, at medarbejderne har samme funktion, så der eksempelvis ikke er en bartender, der møder op til en tjenervagt.
Vagtplanlægningssystemer som Workfeed samler vagtplaner og timer ét sted. Dine medarbejdere kan bruge appen til at dele deres tilgængelighed, anmode om ferie, bytte vagter med hinanden og registrere deres timer.

Det hjælper dig til at holde overblikket over virksomhedens drift og spare den tid, du ellers ville have brugt til manuelt at tilpasse vagtplanen.

Workfeed er et online vagtplansystem, der hjælper små og mellemstore virksomheder med at planlægge deres vej til mere tid, færre bekymringer og gladere medarbejdere. Vores system til vagtplanlægning er elsket af arbejdsgivere i hele Danmark, som har givet en samlet vurdering på 4,7 ud af 5 mulige stjerner på Trustpilot.
Kristian Emil Larsen - Workfeed Author
Kristian Emil Larsen
Co-founder af Workfeed

Du vil måske også synes om...

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram